Oplever du at have nærvær i dit liv eller drømmer du om mere nærvær i dit liv?

På et tidspunkt havde jeg rigtig svært ved at være nærværende i mit eget liv. Det var ikke kun et sted, men alle steder i mit liv. Jeg oplevede det i forhold til mig selv og min krop, når jeg var sammen med mine børn, mine venner, når jeg var på arbejde… Ja faktisk på alle områder i mit liv.

Det der gjorde mest ondt var, at jeg ikke kunne give mine børn nærvær og bare være til stede sammen med dem lige her og nu. For det var jo det, jeg ønskede allermest – bare at kunne være mor for dem. Den mor, jeg synes, de fortjener. Det er jo desværre det, der sker, når vi har været stresset i en lang periode. Vi bliver vores hoved, vores tanker og vi mister roen og nærværet. Jeg oplevede det blandt andet, når jeg læste godnathistorie for mine børn. Mine tanker var et helt andet sted end hos dem og på den historie, vi var ved at læse. Mine tanker fløj rundt omkring og var alle mulige andre steder end lige der, hvor jeg var. Og oftest var tankerne på det, jeg skulle bagefter, når de sov. Og de skulle faktisk helst sove så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme videre i programmet.

Så her stod jeg. På den ene side og ønskede nærvær med mine børn og på den anden side, så havde jeg travlt. Og det fungerede bare ikke for mig, så jeg tog en beslutning, som blev starten på min rejse. Jeg begyndte at meditere og dyrke mindfulness. Og hold nu op det var svært. I lang tid havde jeg trukket vejret for at overleve og ikke for at leve. Jeg mærkede pludselig, at jeg ikke formåede, at trække vejret dybt og kraftigt. Jeg skulle til at genoptræne mit åndedræt og min åndedrætsmuskel var ikke længere var smidig og bevægelig. Det krævede en del, men det blev stille og roligt bedre efter, at jeg begyndte at træne mit åndedræt bevidst.

Og det fede er, at vores åndedræt er vores ven. Det er linket mellem vores krop og sind. Så ønsker vi at være mere nærværende i vores liv og leve i nuet, så begynder rejsen med åndedrættet. Åndedrættet hjælper os hele tiden, det hjælper os med komme fra hoved til krop, fra tanker til hjerte og det er her, vi kan mærke hvad vores behov er, mærke vores følelser og det er her, vi er til stede i nuet.

Ønsker du også at træne dit åndedræt og opleve mere nærvær i dit liv?

Der findes mange åndedrætsøvelser, men start med at blive opmærksom på dit åndedræt. Min erfaring er, at når vores åndedræt har været højt igennem lang tid og vi forsøger at trække vejret dybt i siddende eller stående, så er det den høje vejrtrækning, som bliver kraftigere mere end det er åndedrættet, som bliver dybere.

Så derfor er min anbefaling, at når du begynder at træne dit åndedræt, så start i liggende. Og læg dig godt til rette og gerne varmt og mærk efter om du slapper af i skulder og kæbe eller hvor du oplever at have spændinger.

Når du ligger godt, så begynder du at mærke dit åndedræt, bare registre hvordan det er. Hvor dybt når dit åndedræt ned i maven, er det ens på begge sider af kroppen. Du skal bare observere og det er vigtigt, at du bare mærker. Når du har ligget et stykke tid, så begynd at leg med dybden af dit åndedræt. Forstil dig, at der lige under dine nederste ribben er et stempel (din åndedrætsmuskel), som stempler ned ved indånding og op på din udånding. Når du trækker vejret ind, så presser du dine bugorganer ud, så derfor buler maven også ud på indåndingen og på udåndingen vender maven tilbage.

Kommer der tanker, så registre dem og vend tilbage til dit åndedræt. Og det er bare helt okay, at de dukker op og du vil sikkert erfare, at jo mere du træner, jo længere tid vil der også være mellem tankerne.

God fornøjelse

I kærlighed

Thinna

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button