JAMEN, KAN DU IKKE BARE…

Får du også en hel del velmenende råd fra familie, venner, bekendte og kollegaer…?

Ofte er folk uvidende overfor hvad stress, gør ved én. Hvordan det påvirker ens sanser, søvn, tanker, følelser, smerter, energiniveau, kraften i musklerne, det sociale liv osv. Du ved det først, når du står midt i det. Inden jeg selv blev stressramt, tænkte jeg tanken og jeg hører det også ofte fra stressramte i gennem mit arbejde fortælle om, at de havde tanken, inden de selv blev stressramte. Vores tanke var ”Hvorfor tager du dig ikke bare sammen?”

Hold nu op, vi blev klogere, for det kan man jo ikke bare lige – altså tage sig sammen. Men det er jo også sådan, at vores samfund er bygget op – vi skal ”tage os sammen”, ”klemme balderne sammen”, ”bide tænderne sammen” og ”yde før vi kan nyde”. Hvorfor er det, vi skal det? Hvorfor skal vi hele tiden være aktive og præstere, måles og vejes? Det er jo netop statements som disse, som har medført, at vi er blevet stressramte. Vi har forsøgt, vi har kæmpet, men det desværre på en tom motor. Der er helt klart en manglende forståelse for det at være stressramt – lige indtil du selv har været igennem turen eller måske en af dine nære har været stressramt.

Jeg husker min mor, som under min sygemelding ofte ringede og kom med flere forslag til, hvordan jeg kunne få det bedre. Hun havde set eller hørt om et eller andet, som hun mente, kunne hjælpe mig. Faktisk var alt, hvad hun forslog velmenende, men det var så tydeligt, at hun ikke havde den fjerneste anelse om, hvad det var, jeg stod midt i. Det jeg stod i var, at jeg havde en krop, som havde fuldstændigt sagt STOP! For jeg havde været kun hoved og ingen krop i alt for lang tid. Der var bare ingen quick fixes ud af den situation.

Det handlede om, at jeg skulle begynde at nære min krop igen med det gode – bevægelse, søvn og nærende mad. Det handlede om, at jeg skulle fjerne de ting, som drænede mig for energi. Det handlede også om, at jeg skulle ændre min måde at handle på, ændre mine grundoverbevisninger, for hvis jeg vendte tilbage til verdenen, som jeg forlod den, så ville sandsynligheden for endnu engang at blive stressramt øges væsentligt.

Det er ikke noget som bare sker over natten – med en krop og et hoved, som vi i lang tid har forsømt og (mis)brugt, kræver også tid og kærlighed for at vende stærk(ere) og forenet tilbage.

Denne proces foregår jo sideløbende med, at folk omkring ikke rigtig forstår din situation og derfor skal forklare dig – måske oven i købet også overfor dig selv?

Alle disse velmenende råd – forsøg at acceptere dem og acceptér, at det, at blive frisk igen tager tid og er en proces.

Har du brug for hjælp, fordi du ønsker at leve liv uden stress så husk, at du kan booke en tid til behandling hos mig på thinnacaroulinesvane@gmail.com

I kærlighed

Thinna

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button