I SMERTEN KAN VI FINDEN VEJEN TIL SVARET, SOM VI LEDER EFTER.

Der er en følelse af håbløshed, savn og ensomhed. Der er små glimt af glæde og grin midt i det hele, men det altoverskyggende er tvivlen, ensomheden og følelsen af at være alene. Ønsket om mere og spørgsmålet om det overhovedet kan blive anderledes. Fastlåst og sat i kasser. Drivkraften mangler til at handle på alt det, som sjælen ønsker. Alt det som sjælen kalder på. Alt det du drømmer om. Men en drøm uden handling forbliver en drøm.

Gråden ligger lige under overfladen, lige under huden. Der skal ikke meget til før den mærkes, måske falder der en tåre ved det mindste. Ordene og handlinger kan være hårde og fortrydelsen og den dårlige samvittighed større. Vi bygger ovenpå, mere smerte, mere lidelse, mere mørke og trise tanker.

Vi har et valg. Det ene er det vi altid har taget. Flugten. Flugte fra smerten. Flugten ind i bøger, TV-serier, for meget slik og søde sager som bliver spist fordi ”vi fortjener det”, for meget kaffe. Hvad er det vi gør for ikke at mærke smerten? Hvad gør du for ikke at mærke smerten?

De fleste af os ønsker at komme videre, komme ud af den mudderpøl vi sidder fast i. Men det virker alligevel så uoverskueligt, så fremmed, at vi bliver handlingslammet. Vi rykker ikke på alt det vi har lyst til at gøre. Vi er tømte, som i helt tømte. Vi har i lang tid ikke næret os selv, vi er ikke blevet fyldt op – hverken i vores sind, krop eller sjæl.

Så hvad fylder dig op, hvad kan du gøre i dag, som vil fylde dig op? Er det en gåtur ved stranden, i skoven. Er det en massage. Måske smukke blomster i hjemmet – skønheden du skal omgive dig med? Den gode kop the, hvor du bare sidder og kigger ud. At være sammen med veninderne over en kop kaffe/et glas vin? Hvad fylder dig op og giver dig brændstof? Skriv en liste over det

I virkeligheden er det vores sjæl, som står og banker på. Kalder på os. Vores sjæl som ønsker, at vi skal gå i dialog og udrette det, som vi er kommet til jorden for at udføre. Vi er trætte helt ind i sjælen, men vi fortsætter alligevel, som vi altid har gjort ved at flygte fra smerten. Smerten fra barndommen, fra alle de svigt vi har oplevet gennem livet.

Men vi bliver nødt til at gå ind i smerten, græde og lade de tårer som presser sig på få frit løb. Vi skal nå bunden. Nå derned hvor det virkelig gør ondt, der hvor smerten bor. Derned hvor vi beder universet om hjælp og vejledning. Vi skal heale de sår for det er i disse sår, vi kan finde vores gave. Vi trækker såret ud af mørket og ind i lyset. Vi finder vores lys frem igen og lader det stråle, så verden kan se lyset. Se os som vi står der i det klareste smukkeste lys.

Først skal vi turde, turde tage rejse ned for at vende tilbage stærkere, smukkere og lysere. Stærkere i en ny form, hvor tør vise vores sårbarhed. Vise verden hvad vi skal bidrage med i stedet for at gemme os. Gemme os i mørket, bag smerten. Bag den hårdhed vi har bygget op omkring vores hjerte for at passe på os selv. Det skjold, den jernmur, som nu er bygget godt op omkring hjertet. Men muren, jernet, kan smeltes af solen, af varmen, af lyset. Der er altid en revne, så lyset kan komme ind. Lad lyset finde denne revne og lade lyset sprænge den mur, som har bygget sig op omkring hjertet.

Lad os i fællesskab turde, finde modet til at mærke smerten, mørket, så lyset kan finde vej. Så vi sammen kan løfte og lade lyset finde vej til verdenen. Verdenen har brug for det.

Hvor skal du starte?

Mærk efter er der noget som har kaldt på dig i løbet af året? Du som gerne vil ud nu? Det er der med højst sandsynlighed og det er med lige så stor sandsynlighed det som du har det allersværest ved. Det du har mest modstand på.

Skriv ned hvad dette er. Bagefter så dyk ned i din fortid. Hvad fortæller din historie, dine erfaringer dig om netop dette? Skriv også dette ned.

Jeg sender dig kærlighed og lys. Vid at du er ikke alene.

I kærlighed

Thinna Carouline

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button