ER DU OGSÅ KLAR TIL AT LYTTE TIL DIN KROP OG DIT HJERTES LÆNGSEL?

Lige inden jeg åbnede for business, blev jeg i tvivl om, hvorvidt det nu også var det helt rigtige tidspunkt at starte en virksomhed. Der sker også rigtige mange andre ting i mit liv.

En af mine rigtige nære relationer er syg og har netop gennemgået en stor operation, som har følgevirkninger i resten af hans liv. Jeg stoppede op og mærkede pludselig en angst, en angst for at miste. Denne mands favn er det sted, hvor jeg altid finder tryghed og nærvær, det er et stærkt og sikkert sted for mig at være. Og jeg blev bange for at miste det sted for altid. Jeg mærkede også, at jeg flygtede fra smerten, blandt andet ved at mødes med mennesker, der kunne tage mig væk fra virkeligheden for en stund, væk fra smerten, væk fra frygten.
Begge dele var helt okay for mig – på den ene side at rumme smerten og på den anden side at tage imod de tilbud om, at smutte væk fra smerten for et øjeblik.

Jeg skulle bare ikke blive der!

Jeg kunne mærke, at jeg var ved, at bruge det som en undskyldning for ikke at starte det, jeg har drømt om i lang tid.

Livet tilbyder jo altid undskyldninger, for hvorfor det ikke er lige nu, vi skal handle på vores drømme. Vores ego, der så gerne vil have, at vi bliver lige der, hvor vi er trygge og alt er velkendt, begynder at protestere mod det, vi ønsker at ændre. Vores ego begynder at stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er den rigtige beslutning, vi har truffet og kommer med argumenter for, hvorfor det her ikke bør ske alligevel.

Det er så her, at vi skal finde vores mod frem, modet til at turde stå ved det, der er sandt for os. Og det er i vores krop og i vores hjerte, at vi kan mærke, hvornår beslutningen er rigtig. Hvis vi kigger efter, så opdager vi, at universet støtter op om os med tegn, som fortæller os ”Ja beslutningen er helt rigtig”. En morgen for ikke så længe siden, fandt fjeren på billedet, lige foran min bildør. Da jeg så fjeren blev jeg helt automatisk opmærksom på mit hjerte og min krop. Fjeren er et symbol på flere ting blandt andet frihed. Og lige i det øjeblik, vidste jeg intuitivt, at universet støtter op omkring min beslutning og den vej jeg har valgt.

Så når vores ego begynder at blande sig i vores beslutning, er det vigtigste vel, at vi tør mærke kroppens signaler, lytte til hjertet og så finde modet til at handle på det vi ved, der er sandt for os. Nogen gange har vi behov for støtte i den proces. Jeg har haft støtte i min proces og jeg får det stadig. For det kan bare være vildt skræmmende at stå alene og sårbar og i det hele taget bare at starte sin rejse.

Jeg ser mig selv som træet med sine rødder dybt forankret i jorden, men vinden blæser jo, så grenene og selve træet vejer i vinden frem og tilbage. Men træet vælter ikke, det mærker og føler alt hvad der sker omkring sig og i sig. Så her står jeg og rummer alle de følelser, der er lige nu – som mest af alt er spænding og glæde. For selvom min nære relation stadig er ved at komme sig, så mærker jeg nu, at vi stadig har mange år sammen og angsten fylder ikke længere. Jeg ved, at så længe jeg bliver i mine rødder og min stamme, så kan jeg klare de udfordringer, der uden tvivl vil komme i fremtiden.
Så har du:

  • svært ved, at mærke dig selv, dine rødder?
  • Ikke lyst til at mærke og rumme dine følelser?
  • hele tiden noget i omverden som bremser dig og som bliver din undskyldning?

Og har du mest af alt brug for at finde dit træ, hvor rødderne stikker dybt, så du kan stå i det stormvejr, som livet nogen gange er?

I kærlighed Thinna

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button