BEFRI DIG SELV FRA DE USYNLIGE LÆNKER, SOM HOLDER DIG TILBAGE

For et par uger siden, da jeg sad og skrev i min notesbog/dagbog, som jeg så ofte gør, poppede der en linje fra en sang op i mit hoved. En sang som jeg hørte en del tilbage i 90’erne. En sang som jeg ikke kendte betydningen af dengang. Den dukkede op så pludseligt, at jeg blev nødt til at sætte den på og lytte til den. Sangen var ”Hold on” med Wilson Philips.

Jeg har haft en hård periode, en følelse af endnu engang at ramme muren. En mur fyldt med tunghed, tristhed, vrede, af desperation og længsel. Hele tiden kommer muren, når jeg føler at jeg er på vej op og hen til noget bedre. Jeg vender tilbage til det, som ikke længere fungerer for mig. Hvorfor mon det?

Jeg står midt i en ny opvågning, hvor jeg mærker min sjæls kalden større end nogensinde før – både i livet og i forhold til min business, som skal forenes. Og hver gang jeg tager en afstikker tilbage til det gamle, kommer muren. Nej faktisk er det omvendt – hver gang jeg bliver udfordret vender jeg tilbage til det gamle, de gamle mønstre. For der hvor jeg er på vej hen kan føles utrolig skræmmende.

Hele året har jeg mærket min sjæl kalde, min sjæls stemme, min stemme. Jeg har ikke turdet handle på den før nu. Processen har virkelig intensiveret henover sommeren. Jeg træk mig, jeg gik i hi og er det til dels stadig for det er en enorm kraft, når det jeg har bedt om står lige foran mig. Jeg mærker de store ændringer som er på vej og jeg gør mig klar til at tage skridtene. Jeg gør mig klar til det blive set og hørt. Jeg gør mig klar til at bidrage verdenen med mit lys. Det har betydet, at jeg har måtte kigge tilbage på nogle af barndommens svigt og traumer henover sommeren. Det gør ondt, at gå ned af den sti og mærke smerten. Lade tårerne trille, mærke svigt efter svigt. En nødvendighed for at kunne lade sit lys skinne, for at lade mit lyse skinne. Så jeg har nået bunden igen for kun tre uger siden – jeg blev fuldstændig overrasket over at bunden kom, men det er herfra vi kan rejse os igen, begynde at spire på ny og blomstre op. Men jeg var presset, som i max presset og jeg mærkede, at jeg kæmpede. Det føltes som om, at jeg skulle kæmpe med alt. Jeg træk på ressourcer, som jeg ikke havde for at komme igennem dagen. Det var en hård periode med tunghed, tristhed og vrede og jeg græd, kaldte på hjælp fra universet. Jeg bad om retning.

Det blev vendepunktet. Lige siden er alting begyndt at vende, blive lysere og lettere. Med en ny forståelse og erkendelse af at tiden er inde, det er slut med stikke hovedet ned i busken og gemme mig. Universet trækker i mig og beder mig at steppe op nu for jeg er klar, siger universet. Det er svært, når vi skal vænne os til at være i verdenen på en ny måde. Når det gamle ikke længere tjener os og vi skal give slip på det. Når vi ikke fuldstændig giver slip på det vi bærer rundt på og træder 100 % ind i det nye. Jeg har ikke givet 100% slip på alt det gamle, men jeg er godt på vej. Smilet er tilbage på læben, når jeg vågner om morgenen og mærker at dagen bliver en god dag. Hverdagen er dejlig igen og børnene mærker det også og vi nyder det sammen. Jeg mærker forandringen dybt i mig og omkring mig.

Jeg gør nogle enkelte ting, som nærer mig i løbet af dagen. Trækker mig for jeg kan mærker at ressourcerne endnu ikke fyldt op endnu. Tænder jeg for TV’et, når jeg ’burde’ lave noget andet er det okay. Det skal der også være plads til – det skal bare ikke fylde hele min dag for det nærer mig ikke.

Livet bliver ved med at vise os det vi skal lære indtil vi har lært det. Så det kan føles hårdt hele tiden at møde den samme mur, stå ansigt med den samme læring igen og igen. Men den bliver ved med at dukke på lige indtil vi har lært lektien og forstået, at vi har behov for at gøre noget andet. Det er derfor vi hele tiden kan opleve det sammen igen og igen. Kender du også til det, at du udmærket ved hvad du skal gøre for at komme videre, men alligevel formår du ikke at gøre det? Måske du ovenikøbet har lagt et par dårlige vaner oveni, vaner som du ikke tidligere har haft? Det har jeg, men nu er de nye dårlige vaner, flugten altså, ligeså langsomt ved at være væk igen. I stedet er de erstattet af gode og nærende vaner, som bidrager positivt til mig. Nogle gange kan det være livsforandrende og skræmmende ting, som det er for mig lige nu, hvor jeg er på vej ud på en rejse, hvor jeg ikke ved, hvor jeg ender. At turde tage skridtet fuldt ud og stole på at universet holder mig. At finde (tilbage til) meningen med livet. Når vi føler, at vi sidder fast i livet, så er det et tegn på, at vi har glemt at lytte til vores sjæl.

Når vi oplever at vi sidder fast, at vi hele tiden trækker på de ressourcer, som vi ikke har, så vi er trætte og stresset og kæmper os gennem dagen. Så er det vigtigt, at vi igen begynder at lytte. At vi begynder at gøre nogle af de små ting i løbet af dagen, som nærer os og fylder os op.

Når vi mangler at få fyldt os selv op, så er det vigtigt at vi finder ud af hvad der fylder os op. Det er forskelligt hvad der nærer os og fylder os op. Kan vi kun overskue én ting, så find den ene ting, som du ved vil gøre en til forskel for dig. Jeg har behov for en gåtur i naturen og jeg starter gerne dagen med den efter børnene er blevet afleveret i skole. Det er selvfølgelig ikke hver dag, at det lykkedes, men jeg nyder de dage hvor det gør. Af andre ting som jeg elsker og som nærer mig er f.x. at:

·        Læse en bog

·        Skrive i min notesbog

·        Have friske blomster i vaser

·        Være i smukke omgivelser

·        Sidder og drikke en kop te alene

·        Lytte til guidede meditationer

·        Være på café med en veninde og drikke en cappuccino

·        Gå i seng kl. 21.00

Hvad er din liste med ting som nærer dig? Har du ikke én, så brug lidt tid på skrive din liste.

Jeg når ikke alt på min liste hver dag for hverdagen med børn skal også gå op. F.x. kan sengetiden kl. 21.00 være svær at holde, da jeg skal nå madpakkerne inden jeg lægger mig i sengen for ellers oplever jeg at morgnerne kan blive for hektiske. Det ønsker jeg ikke. Nogle dage kommer vi altså sent hjem pga. fritidsaktiviteter og så er der først tid til madpakker efter puttetid. Kender du til dette? Andre gange har jeg bare blot lyst til hygge med mine veninder – også efter kl. 21… Jeg mærker det også tydeligt, som en længsel, hvis jeg ikke har fået skrevet den enkelte dag. Det er som om noget mangler, så det er vigtigt for mig at prioritere.

Det er vores ansvar, at vi får det liv vi drømmer om og som Wilson Philips synger, så kommer der ikke nogen, som på magisk vis, kan redde os for det liv, vi lever. Vi har selv skabt det liv vi lever. Det er os selv som har tilladt det uanset de omstændigheder der har været og de mennesker, som har været i det. Vi har tilladt dem at træde ind over vores grænser, vi har accepteret det og nu flygter vi fra smerten som fulgte med.

Det er vores valg om vi stadig ønsker at lide, at leve et halvt liv. Det er også vores valg, at leve et helt liv, hvor vi lytter til vores sjæls kalden, leve et liv med mening og hvor vi kan udleve drømmen(e), som er meget smukkere end vi overhovedet kan forestille os. Vejen derhen er smertefuld. For vi skal dykke ned i alt det vi flygter fra – smerten, skyggen. Heldigvis er der altid en sprække i mørket, hvor lyset kan trænge ind. Så dyk ned i mørket og find den sprække, spræng den åben, så lyset kan strømme ind med fuld styrke. Du må gerne bede om hjælp fra universet, fra veninde, fra mig eller en anden behandler. Du behøver ikke gå vejen alene, men det er dit ansvar at smide de usynlige lænker, som har holdt dig tilbage, holdt dig nede. Bare ræk hånden ud, du er klar og du vil blive støttet undervejs.

Lige fra det øjeblik jeg selv bad universet om hjælp, blev alting nemmere. Der er selvfølgelig stadig masser af arbejde at gøre, et livs arbejde. Men jeg lytter til universet, til min sjæl hver dag nu. Jeg gør det, som jeg har behov for, så jeg kommer tættere og tættere på alt går op i en højere enhed i et tempo, som svarer til min energi på dagen. Når jeg mærker undskyldninger poppe op, går jeg ind og mærker efter om det er okay at give efter. Jeg mærker effekten i mig selv, jeg mærker det i mine omgivelser og ser det spreder sig i ringe. Jeg mærker og ser det sprede sig til min børn. For i takt med at jeg healer, healer de også.

I kærlighed

Thinna Carouline

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button