Har du svært ved at acceptere, der hvor du er i dit liv lige nu?

Måske hænger du fast i fortiden eller fremtiden med f.eks. tanker om:

– Din tidligere arbejdsplads, som fyrede dig. Fyrede dig efter mange års arbejde, måske med nye chefer, som gentagne gange ændrede arbejdsgangene. En arbejdsplads, hvor du ikke oplevede tak og anerkendelse for alt det arbejde du udførte. Måske på bekostning af dine børn, familie og venner.

– At du ikke længere kan alt det, du kunne tidligere i dit liv. Som at drage omsorg for alle andre, bare kunne være der for dem.

– Får jeg mon nogensinde et job igen. Hvem vil ansætte mig. Og hvordan skal det ikke gå med økonomien.

– Bliver jeg frisk igen. Til at kunne klare dagen, livet og mit arbejde.

– og hvad med den vægt jeg har taget på. Den vil jeg så gerne tabe igen og dyrke motion igen.  Men jeg kan bare ikke tage mig sammen.

Kan du genkende nogle af disse tanker? Tanker som bliver ved med at køre rundt og rundt. Tanker som aldrig rigtig bliver afsluttet.

Det er ofte tanker som disse jeg hører. Derudover går den dårlige samvittighed igen, hvor følelsen ikke at gøre nok er dominerende. Følelsen af skulle eller burde og mest af alt med at være aktiv med noget. For vi kan jo ikke bare sidde stille og lave ingenting? Eller kan vi?

Jeg husker, hvor svært det var for mig, at acceptere hvor jeg var i mit liv. At jeg ikke kunne være der for nogen, at min krop hang mere og mere. At jeg tog på i vægt og ikke kunne træne og ikke kunne nære mig med dejlig mad.
Men det var først da accepten endelig kom, at ændringen og fremgangen i min stress begyndte gå på retur. Godt nok i langsomt tempo, men det blev startskuddet til det bedre.

Så at komme sig ovenpå stress indebærer også accept. Accept af ikke at kunne det samme som før. Accept af at der er flere kilo på kroppen. Accept af at ikke hele tiden at skulle noget. Accept af at fortiden ikke kan ændres. Accept af at vi ikke kender fremtiden. Accept af alt det som er svært lige nu. Accept af…

Så mit ønske for dig er, at du finder ro med det som er lige nu og opnå en følelse af at fremtiden nok skal blive smuk og lys.

I kærlighed
Thinna

Del på facebook
Facebook
Del på linkedin
LinkedIn

Nyeste indlæg

Forrige indlæg

Nyhedsbrev

Længes du mere ro og nærvær i dit liv?

Invester mindre end 15 minutter om dagen på dig selv og mærk langsomt roen begynde at sprede sig i dag.

Hent min guidede lydfil til mere ro og nærvær lige her.

Call Now Button